Job som smørrebrøds-jomfru
Job som smørrebrøds-jomfru
Vi søger hele tiden smørrebrødsjomfruer til vikariater hos vores mange kunder. Det kan være i storkøkkener eller ivirksomhedskantiner i Storkøbenhavn, City og Nordsjælland.
Du kan forvente at komme i vikariat som smørrebrødsjomfru dagen efter en samtale hos os. Vikariaterne er både af kortere og længere varighed.
Om jobbet som smørrebrødsjomfru
Dine arbejdsopgaver
Fagligt skal du som smørrebrødsjomfru vikar typisk kunne sørge for alt inden for koldt køkken – smørrebrød, sandwich, kolde fade, en stor salatbar.
I jobbet som smørrebrødsjomfru, skal du kunne lide at arbejde i et køkken med mange forskellige opgaver og du taler, læser og forstår dansk.
Dine faglige kompetencer
Du er uddannet smørrebrødsjomfru eller cater med speciale i koldt – eller måske er du ufaglært med minimum 3 års praktisk erfaring inden for kantine eller storkøkken.
Kort om dig
I jobbet som smørrebrødsvikar er det godt at kunne samarbejde og kommunikere med de øvrige medarbejdere. Det er vigtigt, at du har forståelse for, at man opnår mest, hvis man løfter i flok.
Som person har du en god fysik (der kan være tunge løft), er fleksibel, omstillingsparat, mødestabil og kan arbejde under pres og bevare overblikket i travle situationer.
Du trives med en hverdag med mange udfordringer og er klar ved telefonen, når vi ringer og tilbyder dig job kl. 06.00 om morgenen.
Lyder det som et job for dig?
Send en ansøgning, opret dig i vores emnebank eller kontakt os helt uforpligtende, hvis du vil vide mere om at arbejde som køkkenassistent vikar eller ernæringsassistent vikar.
Vi sidder klar til at besvare din henvendelse mandag til fredag mellem kl. 09.00 – 15.00. Ring til os på 48 14 14 36.